Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Juniormesterlære

På vores skole har vi fokus på juniormesterlæseordningen og ser det som en god mulighed for at styrke elevernes vej mod en fremtidig uddannelse og et aktivt arbejdsliv. Ordningen giver eleverne chancen for at få praktisk erfaring i et fagområde, de interesserer sig for, samtidig med at de udvikler vigtige kompetencer.

Hvis en elev ønsker at indgå i juniormesterlæseordningen, bakker skolen op og understøtter processen. Vi hjælper med vejledning, samarbejde og de nødvendige rammer, så eleven får det bedst mulige udbytte af ordningen.

Ø

Juniormesterlæreordningen på Ørstedskolen

Juniormesterlære er et nyt tilbud, der trådte i kraft fra skoleåret 2025/2026, og som giver elever i 8. og 9. klasse mulighed for at kombinere skoleundervisning med praktisk erfaring i en virksomhed.

Hvad indebærer Juniormesterlære?

Praktik: Eleven er to dage i praktik om ugen. Eleven er ikke i lære, men Juniormesterlære er forberedende til en erhvervsuddannelse.

Skole: Eleven går 3 dage i skole og modtager undervisning i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi.

Praktikplads

  • Det er elevens og forældrenes ansvar at finde en praktikplads og indgå en praktikaftale. Kim Boserup er behjælpelig med aftalerne.

  • Forældrene skal sørge for, at eleven møder til tiden i praktikken.

  • Skolelederen skal godkende aftalen for at sikre, at praktikken understøtte elevens læring og udvikling.

  •  Elevens klasselærere laver sammen med eleven læringsmål for praktikken og besøger eleven flere gange i løbet af skoleåret. Formålet med besøgene er en status på praktikken og på læringsmålene samt aftaler om mål indtil næste praktikbesøg.

  • Skolen er behjælpelig med udstyr, der er nødvendig for praktikken.

  • Praktikken er et skoletilbud, eleven går i skole og får derfor ikke løn.

Afgangsprøver med Juniormesterlære

Eleverne afslutter 9. klasse med en særlig Juniormesterlæreafgangsbevis, der giver adgang til  erhvervsuddannelserne. For at bestå kræves: 

Et gennemsnit på mindst 2 i dansk og matematik ved de bundne prøver. 

Gennemførelse af en afsluttende evalueringssamtale om Juniormesterlæreforløbet. 

Vigtige overvejelser og uddannelsesvalg

Afgangsprøverne med Juniormesterlære giver direkte adgang til erhvervsuddannelser. Ønsker man at søge andre ungdomsuddannelser, kan det kræve en optagelsessamtale eller optagelsesprøve.

Yderligere information 

Ønskes yderligere information, kan I kontakte afdelingsleder Dorte Bock på mobil 2047-3672.

Kim Boserup og/eller UU-vejleder Christina Gramkow kontaktes på Aula.

Dorte kan kontaktes om selve ordningen og om, hvordan vi som skole planlægger tilbuddet. Kim kan kontaktes i forhold til afsøgning eller aftale om praktiksted på Langeland. Christina kan oplyse om erhvervsskolerne og uddannelsesmuligheder. 

Link til Undervisningsministeriet

 

Dokumenter