Faglighed
På Ørstedskolen har vi fokus på elevernes læring, faglighed og kreativitet. Det er vigtigt for os, at eleverne lærer, og at de lærer på deres egne måder.
På skolen har vi et velfungerende Pædagogisk Læringscenter - også kaldet PLC - som bl.a. indeholder vores materialesamling og udstillinger, hvor der dagligt er åbent i skolens åbningstid.
Praksisfaglighed - fokus på de kreative fag
Fra 3. til 6. klasse har vi håndværk og design på skoleskemaet, i børnehaveklassen til 6. klasse har vi billedkunst og musik samt fra 4. til 6. klasse madkundskab.
På 7. og 8. årgang kan eleverne vælge mellem fagene:
- Håndværk og design
- Billedkunst
- Musik
- Madkundskab.
(Fagene vælges for 2 skoleår, hvor der er en eksamen på 8. årgang).
Idræt og bevægelse
I det omfang, hvor det er muligt, inddrager vi bevægelse i undervisningen.
Fra børnehaveklasse til 10. klasse har vi idræt på skemaet, som foregår i egne idrætshaller og i vores idrætsanlæg med boldbaner og atletikfaciliteter.
På 5. årgang samarbejder vi med SHORES Langeland om svømning i havet, som vi kalder SvØms.
It i undervisningen
IPads - er et arbejdsredskab, som benyttes i indskolingen fra børnehaveklasse til 3. klasse.
Chromebook: Er et arbejdsværktøj, som skolen udleverer til alle elever fra 4. klasse til 10. klasse. Chromebooken skal altid være fuldt opladet ved skoledagens start.
Læringsportaler: I fagene har vi valgt at prioritere diverse læringsportaler, hvilket gør, at undervisningsmaterialet altid er opdateret. Elevernes Uni-login benyttes for at få adgang. Lærerne vil kunne oplyse om, hvilke vi har i fagene.
Læringsplatform: Vores læringsplatform er Min Uddannelse - som benyttes i skoledagen og til det faglige samarbejde mellem elever, lærere og forældre.
Undervisningslokaler: I alle lokaler, der bliver benyttet til undervisning, har vi opsat whiteboards og projektor og/eller smartboards.
Ørstedskolen er en mobilfri skole!
Mobilfri skole betyder, at eleverne ikke må benytte deres mobiler i skoletiden eller i pauserne. Når skoledagen starter skal mobilerne lægges væk, og må igen tages frem når skoledagen er slut.
Lærere og pædagoger kan vurdere, at mobilen kan benyttes fagligt i undervisningen, og kan derfor periodevis tages frem i undervisningslektionerne.
Mobilerne opbevares i mobilskabe, som hænger i alle klasser. Skolen har ikke ansvaret for mobilerne.