Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forårs-SFO og skolestart

Forårs-SFO

Vi glæder os til at byde kommende Forårs-SFO børn velkomne, som er alle de børn, som fylder 6 år i 2024. Børnene, der skal begynde i børnehaveklasse til august 2024, starter i april i Forårs-SFO.

I Forårs-SFOen bygger vi bro mellem børnehaven og den kommende skolegang. Der vil være rigtig meget som børnene vil genkende fra børnehaven, og også nye og spændende ting fra skolen.

Aktiviteterne tager udgangspunkt i den styrkede læreplan, hvor der er fokus på 6 læreplanstemaer:

* Personlig udvikling og natur, udeliv og science. 

* Social udvikling

* Kommunikation og sprog

* Krop, sanser og bevægelse

* Natur, udeliv og science

* Kultur, æstetik og fællesskab

På Ørstedskolen vil vi gerne sikre, at dit barn får en god og tryg skolestart, hvor alle oplever, at de lykkes. Vi har positive forventninger til alle og et stort fokus på den enkeltes trivsel og udvikling i det store fællesskab.

Skolestart

I august starter skolen, hvor indskolingsbørnene glæder sig til at modtage jer i børnehaveklassen. Det er en stor festdag for både børn og forældre, når hele indskolingen står med flag og tager imod alle de nye skolebørn.  

Skoledagen i børnehaveklassen starter altid med morgensamling for hele indskolingen. Her mødes vi på skoletorvet, hvor vi synger en fælles sang, skriver dagens dato på tavlen, hører om, hvad eleverne har på hjerte, de voksne informerer, og om fredagen synger vi fødselsdagssang for de børn der har eller har haft fødselsdag i ugens løb.

Vi har mange dejlige udenomsarealer rundt om skolen, og lige midt i indskolingen, har vi den bakkede og grønne atriumgård til leg og læring. Her kan vi bygge huler, konstruere og lege med klodser og meget meget mere.

Skoledagens skema er dansk, matematik, billedkunst, naturfag, musik og idræt. Krydret med masser af leg og læringsfællesskaber.

Sproglig opmærksomhed

I skolestarten har vi fokus på sproglig opmærksomhed i alle vores aktiviteter. Vi arbejder med fonemernes verden, bogstavernes lyde, form og udseende. 

Indskrivning til børnehaveklasse

Skoleindskrivning til kommende børnehaveklasser foregår hvert år i januar måned.  Indskrivning foregår elektronisk og kræver Mit-ID.  Det er kun forældre med forældremyndighed over barnet, som kan indskrive. Indskrivning kan foretages på linket Her!